Kaffe & tal – Digitaliseringsstrategiens mange roller
20.juni 2019 08.30 – 11.30
Det er blevet tid til endnu et Kaffe og Tal netværksmøde eksklusivt for Quarterly Analytics abonnenter. Det bliver en formiddag, hvor vi ser på digitaliseringsstrategien – dens rolle i virksomhedens transformation og dens samspil med outsourcing og økonomi. På dagen har vi fornøjelsen af at præsentere en af de mest interessante digitaliseringsstrategiske-cases på markedet lige nu, DSB – fortalt af manden i spidsen for det hele – CIO Michael Moesgaard.
PROGRAM
08.30 – 09.00
Morgenmad
9.00 – 10.00
Digitaliseringsstrategien som løftestang til bundlinjebesparelser og toplinje vækst
I 2030 vil DSB være subsidefri. Det mål repræsenterer ikke bare et markant skifte for en af Danmarks mest hæderkronede institutioner, men også en omstændighed hvor digitaliseringsstrategien er alfa og omega for at nå i mål. I sit indlæg fortæller CIO Michael Moesgaard om, hvordan digitalisering på en og samme gang skal skabe besparelser og øge salget, være fordrende for mere effektiv planlægning, reducere vedligeholdelsesomkostninger og en lang række andre væsentlige mål. Indlægget kommer også til at berøre den organisering, teknologi og de kompetencer, der skal til for at levere på strategien.
v. Michael Moesgaard, CIO DSB
10.00 – 11.00
Digitaliseringsstrategien i et outsourcingperspektiv
Digitaliseringsstrategien kan spille mange roller i organisationen. I nogle vil det være nøglen til en omkostningsreduktion i selve IT setuppet, i andre er rollen løftestang til besparelser i hele eller dele af organisationen og andre steder igen er den et redskab til vækst og måske endda overlevelse for organisationen.
De tre roller indebærer hver deres unikke portefølje af planer, organisationer, kompetencer og tilgang til outsourcing. Dette indlæg ser på konsekvensen og rollen af outsourcing i hvert af de tre scenarier.
v. Henrik Zangenberg, Zangenberg Group
11.00 – 11.30
Kvartalets tal
Hvordan har markedspriserne for infrastrukturydelser udviklet sig i kvartalet, der gik? Hvad ser vi af interessante
tendenser i Quarterly Analytics cloudpricingrapport?
Det og meget mere i netværkets faste indslag Kvartalets tal.
v. Kasper Poulsen, Zangenberg Group
Det praktiske
Adresse: Pilestræde 52A, 4. sal. 1112 København K
Dato: 20. juni 2019. Tid: 8.30 – 11.30
Tilmelding: qa@zangenberg.biz
Pladserne fordeles efter “først til mølle” + antal seats/brugerlicenser
Bliver du forhindret, så husk at melde fra i god tid, så andre i netværket kan få glæde af pladsen.
Forplejning: Vi serverer morgenmad fra 8.30. Husk at skrive, om du bliver og spiser med.