Om prisdata

En gang i kvartalet udgiver Quarterly Analytics markedspriser, prisindeks og public cloud priser fra det danske marked for it-driftsydelser. Vi sourcer prisdata fra vores søstervirksomhed Zangenberg Analytics, og der er tale om prisdata fra reelt indgåede aftaler.

Ændringer i udgivelsen af markedsprisdata

I forbindelse med udgivelsen af Quarterly Analytics nr. 3 2024 foretager vi en række opdateringer til vores forskellige typer af markedsprisdata. Det betyder, at vi udfaser nogle af vores enhedsprisdataark og prisindeksark, ændrer i andre og introducerer nye. Opdateringerne afspejler observerede ændringer i markedets afregningsformer og for en række af vores indeks, at tidsserierne går mange år tilbage, hvilket gør det svært at se udviklingen i de seneste år.