Leverandørstyring: Kategorisering af it-leverandører
Hvordan skelner organisationen mellem strategisk vigtige leverandører, hvor samarbejdet er stærkt, og leverandører, hvor samarbejdet halter, priserne stiger ubegrundet, og hvor relationen er præget af et skævt styrkeforhold? En kategorisering af it-leverandører, skaber overblik over de relationer, der bør udvikles og styrkes, og de relationer, der bør udfordres eller udfases. I denne artikel viser vi…
Effektiv leverandørstyring kræver et struktureret overblik over, hvilke leverandørrelationer der skaber størst værdi, hvilke der kræver tæt opfølgning, og hvilke der ikke længere understøtter virksomhedens mål. Alle leverandører bør ikke styres ens. Nogle relationer fortjener øget ledelsesmæssig opmærksomhed og investering, mens andre bør standardiseres, genforhandles eller udfases.
Denne prioritering bliver særligt vigtig i en tid, hvor mange virksomheder oplever stigende omkostninger til it-leverandører uden tilsvarende forbedringer i service, innovation eller forretningsværdi. Udfordringen er ofte størst i relationer, hvor virksomheden er stærkt afhængig af leverandørens løsninger og derfor har begrænsede muligheder for at påvirke prisudviklingen eller stille krav til samarbejdet. I sådanne situationer er det afgørende at forstå relationens forretningsmæssige betydning og aktivt tage stilling til, hvordan den skal udvikles, håndteres eller på sigt afvikles.
Hvordan sikrer man, at de vigtigste it-leverandører får den rette opmærksomhed, samtidig med at man reducerer afhængigheden af leverandører, der udnytter deres position til at hæve priserne, levere utilstrækkelig service eller investere for lidt i samarbejdet?
En systematisk kategorisering af it-leverandører giver et bedre grundlag for at prioritere ressourcerne, styrke de vigtigste samarbejder og identificere de relationer, hvor omkostninger, risiko og værdiskabelse ikke længere er i balance.
I denne artikel præsenteres en praktisk model til kategorisering af it-leverandører baseret på relationens strategiske betydning, styrkeforholdet mellem kunde og leverandør samt kvaliteten af det eksisterende samarbejde.

