Sikkerhed og compliance i skyen
I denne artikel belyser vi sikkerhedsperspektiverne i kundernes skift fra et on-premise eller klassisk outsourcet scenarie til en public cloud-løsning.
Med virksomhedernes stigende brug af cloud-baserede løsninger og cloud-baseret infrastruktur er det centralt, at man forholder sig til det trusselsbillede, der indtræder, når dele af virksomhedens it-setup befinder sig i skyen.
Adgangen til skyen kan hackes og overtages af andre. Ved uregelmæssigheder er der ofte færre muligheder for at gribe ind, påvirke eller assistere leverandøren, end der ville være i et klassisk outsourcet setup, hvor kunden i yderste konsekvens kan gå ind og overtage driftsopgaven.
De centrale spørgsmål er fortsat: Kan data og systemer tilgås, er de intakte, og er de sikret mod uautoriseret adgang? Men rammerne ændrer sig.
Denne artikel gennemgår ændringer til rammevilkårene og de primære trusler, man som cloud-kunde skal være opmærksom på, og som afrunding ser vi på nøgleelementerne i en cloud-tilpasset plan for beredskab og risikominimering.