Fra Advokaten: Hvorfor outcome-baserede incitamenter ikke finder vej til din outsourcingaftale
I denne artikel ser advokat Ole Horsfeldt og advokatfuldmægtig Daniel Holst-Fritz nærmere på, hvorfor outcome-baserede modeller er et sjældent syn i de fleste outsourcing-kontrakter.
I de seneste mange år har den fremherskende prismodel i outsourcingaftaler været en traditionel P*Q-model, hvor prisen for en enhed er aftalt, og den samlede betaling fra kunden derfor baserer sig på kundens forbrug af enheder.
Kunder i en outsourcingaftale ønsker outcome-baserede modeller for at opnå en større sammenkobling mellem outsourcingen og den forretningsmæssige strategi, som outsourcingen hviler på.
Selvom der kan være en række fornuftige argumenter for at indføre en mere outcome-baseret incitamentsstruktur, er det sjældent, at disse modeller finder vej til outsourcingaftalen, og i det omfang, de finder vej, får de ikke den værdi, som var tilsigtet.
Formålet med denne artikel er at give læseren en forståelse af, hvilke forhindringer der er på vejen til at implementere outcome-baserede incitamenter i outsourcingaftaler.