Hvad er en abonnementsejer?

Abonnementsejer er administratorrollen for Quarterly Analytics research-abonnement i jeres organisation. Som abonnementsejer kan du bl.a. skifte brugere ud, sætte brugere på pause, videregive abonnementsejerrollen, se detaljerne om abonnementet og løbetid, opsige abonnementet samt meget andet. Det gør du på din ”Mit Quarterly” side.

Hvad er en bruger?

En bruger er en person, du har tildelt/tildeler adgang til researchtjenesten.
En bruger har ikke administratorrettigheder, som du har som abonnementsejer, men kan stadig ændre i egne oplysninger, som f.eks. titel eller adresse for, hvor man ønsker at få sendt den trykte research rapport til.

Hvad kan du som abonnementsejer gøre med dine brugere?

Sæt på pause:

Frigiv en plads på tjenesten ved at pause en bruger for en periode. Brugere på pause finder du i bunden af siden.

Genaktivér bruger:

Som administrator kan du genaktivere de brugere, der er sat på pause. Sker det inden for to år, efter de blev sat på pause, ligger deres gemte research, mapper og noter stadig klar til dem.

Slette bruger:

Slet brugere, der ikke længere arbejder i jeres organisation. Det frigiver plads på tjenesten. Vær opmærksom på, at mapper, noter og gemt research for den pågældende bruger bliver slettet med denne handling. Brug kun denne mulighed, hvis brugeren vitterligt er stoppet hos jer, da den ikke kan fortrydes.

Spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os på qa@zangenberg.biz