Digital suverænitet: Plan B for infrastruktur-outsourcing
Hvad gør organisationen, hvis den nuværende outsourcing-leverandør pludselig ikke længere kan levere? I denne artikel giver vi et overblik over, hvordan en plan B for outsourcet it-infrastruktur kan opbygges. Herunder gennemgår vi fem konkrete scenarier med forskellig fokus på risikostyring, forretningskontinuitet og økonomiske konsekvenser.
Outsourcing af it-infrastrukturdrift er for mange organisationer en forudsætning for effektiv drift, skalerbarhed og adgang til specialiserede kompetencer. Samtidig øger nye regulatoriske krav, geopolitisk usikkerhed og konsolidering blandt it-leverandører behovet for at tænke i beredskab og alternativer. Hvad gør organisationen, hvis den nuværende leverandør pludselig ikke længere kan – eller må – levere infrastrukturen?
En veldefineret plan B for infrastruktur-outsourcing er et centralt redskab til risikostyring og forretningskontinuitet. Den giver et klart overblik over handlemuligheder, omkostninger og konsekvenser, hvis outsourcing-aftalen skal ophøre med kort varsel, eller hvis der opstår behov for at genetablere kontrol over it-infrastrukturen.
En plan B handler ikke om mistillid, men om rettidig forberedelse, compliance og ledelsesmæssig ansvarlighed.
I denne artikel gennemgår vi, hvordan organisationer kan opbygge en robust plan B for outsourcet it-infrastrukturdrift. Vi præsenterer fem konkrete plan B-scenarier og belyser for hvert scenarie graden af kontrol, kompleksitet og økonomiske konsekvenser – både i forberedelsesfasen, ved aktivering og i den efterfølgende drift.

