Prismekanismer ved køb af dedikerede operationelle sikkerhedsydelser
I denne artikel giver vi et overblik over de mest almindelige dedikerede operationelle it-sikkerhedsydelser, vi aktuelt ser udbudt i markedet – f.eks. SOC. Vi gennemgår indholdet af ydelserne og ser nærmere på, hvordan de typisk bliver afregnet, samt hvilke forhold, der har betydning for enhedspriserne.
Dedikerede ydelser, der har til formål at gøre it-driften mere sikker mod hackerangreb, malware og anden cyber-kriminalitet, vinder større og større udbredelse i danske it-organisationer. For store såvel som mindre virksomheder er truslen fra angreb reel og stor, og et udvidet lag af operationel sikkerhed bliver af mange betragtet som en værdifuld og ofte nødvendig investering.
Et ekstra dedikeret operationelt sikkerhedslag kan f.eks. være medvirkende til, at potentielle angreb opdages tidligere, at virksomhedens angrebsflader reduceres, og at det bliver sværere for uautoriserede brugere at få adgang til systemerne.
Med udgangspunkt i Zangenberg Analytics’ bench marking-database har vi identificeret de mest almindelige dedikerede operationelle sikkerheds ydelser, der efterspørges og sælges i it-driftsmarkedet.
For hver af disse ydelser beskriver vi følgende:
· Ydelsens indhold
· Standardiseringsgrad af ydelsen
· Ydelsens afregningsform
· Faktorer, der har betydning for prisen