Case: Ørsted
Vi er klar med årets første møde i Kaffe & Tal-netværket for Quarterly Analytics’ abonnenter og lægger ud med et aktuelt emne og højaktuel case.
Vi skal tale om køb af public cloud-infrastruktur.
Hvad enten man repræsenterer en offentlig eller privat organisation og kommer fra kunde-, leverandør- eller rådgiver-siden af markedet, er der nok at tale om. Her 10+ år efter, at public cloud-infrastruktur for alvor ramte markedet som alternativ til bl.a. egen datacenterdrift og traditionel outsourcing, står det klart, at køb af kapacitet i skyen er – i hvert fald it-økonomisk og i indkøbsmæssig sammenhæng – en kompleks størrelse.
Dagens case kommer fra Ørsted, der for nylig kunne sætte punktum i ikke bare en af landets største, men også et af de første reelle public cloud-udbud. Casen præsenteres af Lars Waltenburg, der som Lead Sourcing Manager for IT & Digital hos Ørsted har været ansvarlige for udbuddet.
Program:
8.30 – 9.00
Fælles morgenmad
9.00 – 9.10
Velkommen og bordet rundt
9.10 – 10.00
Case: First mover – Inden for i et af Danmarks første og største public cloud-udbud
Hos Danmarks største forsyningsvirksomhed havde man gennem længere tid kigget ind i et stadig stigende forbrug af public cloud services og udfordringerne omkring køb af samme. Som organisation underlagt forsyningsvirksomhedsdirektivet er Ørsted omfattet af de offentlige regler for konkurrenceudsættelse.
Men hvordan udbyder man sit eksisterende cloud-forbrug bredt og tager højde for planer for fremtiden i et marked, hvor leverandørernes ydelser kun vanskeligt lader sig prissammenligne? Og hvordan får man public cloud-markedets ydelser, kendetegnet ved konstante ændringer, til at passe ind med udbuds-reglernes statiske natur?
De spørgsmål begyndte Ørsted at afsøge svaret på i foråret 2021 i et projekt, der ikke bare er et af de største reelle udbud af public cloud-ydelser. Det er også et af de første og dermed frontløber på en øvelse, som mange offentlige (og private) organisationer kommer til at skulle igennem de kommende år.
Lars Waltenburg har gennem et årti arbejdet som sourcing manager med fokus på it-infrastrukturen hos Ørsted og har været ansvarlig for udbudsprocessen i projektet. I dagens indlæg fortæller han om, hvordan Ørsted greb udbuddet an. Hvilke valg man traf og hvorfor. Den svære prisevaluering og også et par ord om den klagesag Microsoft indledte – og tabte – i kølvandet på leverandørvalget.
Lars Waltenburg
Lead Sourcing Manager, It & Digital, Ørsted
10.00 – 11.00
Vejen gennem IaaS-kompleksiteten: Forstå dit forbrug – forstå metrikkerne
Det er i høj grad en hybrid virkelighed, der understøtter it-driftssetups anno 2023. Intern drift, traditionel outsourcing og public cloud-infrastruktur sameksisterer med forskellige vægtninger og variationer alt efter virksomhedens overordnede sourcingstrategi.
I et it-økonomisk og sourcing perspektiv er én dog ikke som de andre – nemlig public cloud-infrastruktur. Den variable natur, anderledes prisdrivers og afregningsmetrikker betyder, at skabelse af den retvisende business case og TCO fortsat for mange skaber udfordringer.
I dette indlæg giver Dan Thor Larsen et bud på, hvordan man arbejder med den kompleksitet. Der bliver særligt fokus på gennemgang af de mest centrale afregningsmetrikker og på den helt centrale rolle, som analyse af nuværende og fremtidige forbrug spiller.
v. Dan Thor Larsen, Associate Partner, Zangenberg Analytics
Dan Thor Larsen
Associate Partner, Zangenberg Analytics
11.00 – 11.30 Kvartalets tal
Traditionen tro runder vi dagen af med et kig på prisudviklingen i kvartalet, der gik.
Adrian Møller
Consultant, Strategy & Data, Zangenberg Analytics
11.30
Tak for i dag