Research / alle artikler
Artikel

Publicerinsgår:

Open source-software: Beregning af økonomi og sourcingstrategiske overvejelser

I denne artikel belyser vi en række af de områder, der skal indgå i de sourcingstrategiske overvejelser, hvis open source software overvejes som alternativ til traditionel proprietær software. Herunder de komponenter der indgår i den samlede økonomi, scenarier for open source og nødvendige mangement-aktiviteter.

Mange organisationer og virksomheder har i løbet af de senere år oplevet, at deres omkostninger til software er steget betragteligt. Dette hænger blandt andet sammen med en række ændringer i leverandørernes markedsstrategier, hvor nye licensparadigmer, leveranceformer, ændrede brugervilkår og en fortsat konsolidering i softwaremarkedet har skabt grobund for markante prisstigninger. Som konsekvens af dette ser vi nu softwarekunder – store som små – overveje alternativer til deres nuværende softwareporteføljer. Herunder er anvendelse af open source-software (OSS) en mulighed, vi ser blive afsøgt.

Interessen for OSS skyldes især potentialet for at nedbringe virksomhedens totalomkostninger, men også at det kan medføre en større frihed og kontrol over en række tekniske og strategiske aspekter af virksomhedens it-understøttelse.

Som med alle andre sourcingstrategiske beslutninger er det vigtigt, at alle relevante interessenter inddrages i beslutningsprocessen om anvendelse af OSS. Denne involvering indebærer blandt andet, at alle gøres bekendt med, hvilke økonomiske, forretningsmæssige og organisatoriske konsekvenser det kan have at satse på anvendelse af open source-software som alternativ til proprietær software.

Som input til dette vil vi i denne artikel give svar på en række spørgsmål, der er vigtige at få besvaret i den sammenhæng.