Håndtering af dialog om prisstigninger i it-driftsmarkedet
Hvordan påvirker faktorer som stigende hard- og softwarepriser, lønudgifter og energipriser de omkostninger, der er forbundet med it-infrastrukturdrift? Disse spørgsmål får du svar på i denne artikel, hvor vi gennemgår de mekanismer, der har betydning for markedsprisen for it-drift, og guider kunder gennem et scenarium, hvor en leverandør varsler prisstigninger.
I enhver organisation, der leverer it-infrastrukturdrift – det værende sig en ekstern leverandør eller en intern driftsafdeling – er der en række interne og eksterne forhold, der kan få omkostnings- billedet på driften enten til at stige eller til at falde. Er man part i en dialog om prisen på driftsydelserne, er det centralt at forstå̊ disse forhold.
Når en leverandør varsler prisstigninger, opstår derfor et legitimt behov for dialog.
I denne artikel gennemgår, hvordan man kan vurdere disse faktorers betydning for, hvad det reelt koster at levere it-drift, og ser herefter på, i hvilken grad disse faktorer påvirker leverandørernes udgiftsbillede. Til sidst giver vi en række råd til, hvordan man som kunde bør forholde sig i en situation, hvor ens leverandør varsler prisstigninger med udgangspunkt i ekstraordinære ændringer i deres udgiftsbillede, og hvad man på leverandørsiden bør forberede sig på at kunne svare på i den samtale.

