Forhandling og optimering af Microsoft-aftaler – uanset størrelse

27. oktober 2021 8.30 – 11.30

Det er blevet tid til årets tredje “Kaffe & tal”-netværksarrangement eksklusivt for vores Quarterly Analytics’ abonnenter. Og, efter alt for lang tid bag skærmen ser vi i den grad frem til at byde jer velkommen herinde i Pilestræde igen til en god kop kaffe og interessante perspektivudvekslinger.

Emnet for dagens møde er Microsoft-licenser. I mange danske it-organisationer er udgifter til Microsoft-licenser en af de helt tunge udgiftsposter i it-budgetterne, og derfor sætter vi fokus på, hvordan man kan arbejde med at optimere aftalerne – uanset virksomhedsstørrelse og spend.

Som dagens case har vi fornøjelsen af at byde SEGES tilbage til netværket. SEGES er videnscentret for dansk landbrug og it-løsninger til de danske landmænd, og casen præsenteres af Peter Enevoldsen, Director, Group Digital, i Landbrug & Fødevarer, SEGES.

PROGRAM

08. 30 – 09.00
Morgenmad omkring langbordet i pilestræde

9.00 – 10.00
Velkommen og bordet rundt

9.10 – 10.00
På vej mod det hybride setup – husk helheden, når du forhandler Microsoft

SEGES leverer nogle af de mest kritiske it-løsninger til de danske landmænd og ser i disse år ind i en fremtid, hvor datamængden vil vokse betydeligt – det sker, når landmændene opsamler data fra tusindvis af sensorer på maskiner og fra procesudstyr i staldanlæg. Det er den fremtid, der er bundklangen i optimering og forhandlinger af SEGES´ microsoft-licenser. SEGES repræsenterer en klassisk mellemstørrelse Microsoft-case, hvor det samlede spend primært udgøres af en kombination af EA-, Office- og serverlicenser samt et stigende cloud-forbrug i Azure.

Peter Enevoldsen er Director, Group Digital, i Landbrug & Fødevarer, SEGES og har betydelig erfaring med Microsoft-forhandlinger. I dagens oplæg fortæller han om baggrunden for forhandlingerne, arbejdet med optimering og udfordringerne undervejs. Hvordan den gode aftale ser ud for dem, og hvordan de er kommet derhen.
V. Peter Enevoldsen, Director, Group Digital, i Landbrug & Fødevarer, SEGES

10.00 – 11.00
Lille, mellem eller stor?
– Forhandlingsstrategi og optimering af Microsoft aftaler i alle størrelse

Microsoft-licenser udgør en synlig del af it-budgettet hos mange danske virksomheder, og derfor kan det betale sig at arbejde med optimering og forhandling af dem. Hvordan, du skal gøre det, afhænger imidlertid af dit samlede spend, din størrelse, situation og it-strategi. One size doesn’t fit all.
I dette indlæg ser vi på de forskellige strategier og fremgangsmetoder med udgangspunkt i gennemførte forhandlingscases i alle størrelser af virksomheder.
v. Henrik Zangenberg og Frederik Bastkær Christensen, Zangenberg Analytics.

11.00 – 11.30
Kvartalets tal
Hvordan har markedspriserne for infrastrukturydelser udviklet sig i kvartalet, der gik? Hvad ser vi af interessante tendenser i Quarterly Analytics’ Cloud Pricing-rapport? Det og meget mere i netværkets faste indslag: Kvartalets tal.
Det og meget mere i netværkets faste indslag Kvartalets tal.
v. Kasper Poulsen, Zangenberg Group

 

  • Tilmelding til event

    Felter markeret med * skal udfyldes
  • Quarterly Analytics Kaffe & tal netværksarrangementer er eksklusivt for Quarterly Analytics researchabonnenter.
    Vær opmærksom på, at netværksarrangementerne har begrænsede antal pladser og fordeles efter "først til mølle"- princippet samt antal af brugerlicenser.
    Ikke abonnent? Læs mere om, hvordan du kan få adgang til vores markedsprisdata, researchartikler og Kaffe & tal-netværk - og tegn dit abonnement her her
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Peter Enevoldsen

Dagens taler Peter Enevoldsen, Director, Group Digital, i Landbrug & Fødevarer, SEGES

Det praktiske

Adresse: Pilestræde 52A, 4. sal. 1112 København K

Dato: 27. oktober 2021. Tid: 8.30 – 11.30

Tilmelding: qa@zangenberg.biz
Pladserne fordeles efter “først til mølle” + antal seats/brugerlicenser.
Bliver du forhindret, så husk at melde fra i god tid, så andre i netværket kan få glæde af pladsen.

Forplejning: Vi serverer morgenmad fra 8.30. Husk at skrive, om du bliver og spiser med.