Endeligt farvel til eget datacenter?

18. juni 2021

Mødet afholdes online

Det er blevet tid til årets andet “Kaffe & tal”-netværksarrangement eksklusivt for vores Quarterly Analytics’ abonnenter. Netværksmødet sætter denne gang fokus på alle de aspekter, der er i spil, når man vælger at opgive drift i eget datacenter. Hvad enten man har været vant til selv at drifte alle applikationer eller har arbejdet i et setup med delvis outsourcing, er det en proces, der kræver omtanke, forberedelse og skarpt fokus på økonomi og organisation – uanset om det er et stort eller lille setup, der skal ud af huset.

Som dagens case har vi fornøjelsen af at præsentere Københavns Stadsarkiv, der bevarer arkivmateriale med samlinger, som går tilbage til middelalderen, og er et af landets største content-digitaliseringsprojekter med store datamængder. Casen præsenteres af Mads Neuhard, der er leder af Københavns Stadsarkiv og manden, der iværksatte lukningen af stadsarkivets eget datacenter.

PROGRAM

08. 45 – 09.00

Godmorgen og bordet rundt

9.00 – 10.00
Et endeligt farvel til datacentret
Københavns Stadsarkiv havde gennem længere tid drevet deres eget mindre datacenter. Med et knivskarpt fokus på deres rolle som vogtere af Københavns historiske dokumenter og data, blev det gjort efter devisen, at inhouse drift tæt på organisationen var det rigtige svar. For leder Mads Neuhard og hans team var outsourcing – endsige nedlukning af eget datacenter – derfor ikke noget, der lå i kortene for organisationen. Da en nøgleressource i driften sagde op, ændrede det perspektiv sig imidlertid. I dette indlæg fortæller Mads Neuhard om rejsen fra at være tæt knyttet til ideen om det interne datacenter til alligevel at vælge et outsourcet scenarie. Om de strategiske, økonomiske og organisatoriske overvejelser og analyser undervejs og selvfølgelig om oplevelserne i processen, hvor alt skal flyttes ud.

v. Mads Neuhard Leder, Københavns Stadsarkiv

10.00 – 11.00
One size doesn’t fit all

Det er sjældent økonomien, der er den afgørende faktor, når organisationer siger endeligt farvel til drift i eget datacenter. Derimod er det en rejse, der typisk har udgangspunkt i udfordringer med ressourcer og en risikoprofil ved drift i eget hus.
Samtidig er det endelige skridt væk fra eget datacenter kun sjældent en ‘one size fits all’-situation, og det er generelt en dårlig idé blot at ringe til den første og bedste leverandør. Forudgående analyser kan spare dig tid, penge og hovedpiner. I dette indlæg ser Henrik Zangenberg på rejsen fra eget datacenter til outsourcing ud fra et metodisk perspektiv og giver svar på en række centrale spørgsmål, herunder:

  • Hvordan ved man egentlig, at man har nået punktet, hvor en lukning af datacentret er den rigtige beslutning?
  • Hvilke løsningsoptioner skal man kigge på, og hvordan skal man gå til analysearbejdet?
  • Hvad koster det?

v. Henrik Zangenberg, Zangenberg Group

11.00 – 11.30
Kvartalets tal
Hvordan har markedspriserne for infrastrukturydelser udviklet sig i kvartalet, der gik? Hvad ser vi af interessante tendenser i Quarterly Analytics’ Cloud Pricing-rapport? Det og meget mere i netværkets faste indslag: Kvartalets tal.
Det og meget mere i netværkets faste indslag Kvartalets tal.
v. Kasper Poulsen, Zangenberg Group

 

  • Tilmelding til event

    Felter markeret med * skal udfyldes
  • Quarterly Analytics Kaffe & tal netværksarrangementer er eksklusivt for Quarterly Analytics researchabonnenter.
    Vær opmærksom på, at netværksarrangementerne har begrænsede antal pladser og fordeles efter "først til mølle"- princippet samt antal af brugerlicenser.
    Ikke abonnent? Læs mere om, hvordan du kan få adgang til vores markedsprisdata, researchartikler og Kaffe & tal-netværk - og tegn dit abonnement her her
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Mads Neuhard

Dagens taler Mads Neuhard, leder af Københavns stadsarkiv (th), var måske ikke helt overbevist om at outsourcing af datacenteret i baggrunden var en god ide.

Det praktiske

Med det nuværende smittetryk i København har vi besluttet at afholde dette møde online. Når du tilmelder dig, sender vi dig efterfølgende en invitation med mødelink.

Adresse:
Online

Dato: 18. juni 2021