Fuldt hus – lukket for tilmeldinger. 

It-afdelingernes sammensætning og organisering i en transformationstid

Case: Energinet

15. juni 2022 kl. 8.30 – 11.30

Det er blevet tid til årets andet “Kaffe & tal”-netværksarrangement eksklusivt for vores Quarterly Analytics’ abonnenter.

Formiddagen dykker ned i en af de store bølger, der skyller ind over både private virksomheder og offentlige organisationer – nemlig transformationsbølgen. Som aldrig før er digital innovation, søgen efter nye forretningsmuligheder og omstilling til bæredygtig produktion m.m. på agendaen i direktionerne. Og, selvom det til tider bliver overset af de øverste ledelseslag, er det en agenda, der har og vil have, en markant indflydelse på organisationernes it-afdelinger de kommende år.

Denne udgave af Quarterly Analytics “Kaffe & tal”-netværk stiller derfor spørgsmålet: Hvordan går man til en opgave, der ikke bare handler om den it-økonomiske impact, men i den grad også handler om, hvordan fremtidens it-afdelinger skal tænkes sammen med det stigende ambitionsniveau i en voksende kerneforretning? Hvordan kan it-organisationen spille en afgørende strategisk rolle i at understøtte virksomhedens transformation og blive en strategisk partner for kerneforretningen frem for en leverandør af løsninger?

Som dagens case har vi fornøjelsen af at kunne præsentere Energinet, der netop nu står overfor en transformation mod bæredygtig energi, der ikke bare er unik i skala og kompleksitet i lokal dansk kontekst, men er det på verdensplan. Casen præsenteres af Energinets CIO, Signe Horn Rosted, der bl.a. står i spidsen for den forsyningskritiske it-understøttelse, som transformationsprojekterne er afhængige af.

PROGRAM:

Kl. 8.30 – 09.00
Morgenmad omkring langbordet i Pilestræde

Kl. 9.00 – 9.10
Velkommen og bordet rundt

Kl. 9.10 – 10.00
Det nødvendige genbesøg af it-sourcingstrategien i en tid med transformation 
Det er de færreste it-afdelinger, der i dag med ro i maven vil kunne proklamere, at den måde man ”producerer” og sourcer it-ydelserne i dag, vil være uforandret mange år frem. Dertil er omfanget af omstillingsinitiativer og ledelsens ønsker til forandring for stort – ikke mindst forventningerne til digital forandring. Det betyder, at det er nødvendigt at revurdere sourcingstrategien for alle dele af den traditionelle it-stak. Hvordan går man til den revurdering, og hvor er markedet lige nu?  Det er omdrejningspunktet for dagens første indlæg, hvor Henrik Zangenberg ser på sourcing af drift, vedligehold, udvikling og software i en transformationstid. Herunder; De forskellige optioner, der er for at bruge markedets kommercielle spillere, hvilken rolle den interne it-organisation kan spille, og hvilken rolle forretningsledelsen i den øvrige organisation kan træde ind i.
v. Henrik Zangenberg, stifter af Zangenberg Group 

Kl. 10.00 – 11.00
CASE: It-afdelingen, der skal understøtte danmarkshistoriens største bæredygtige transformationscase 
Energinet er en af nøglespillerne i Danmarks ambitioner om grøn omstilling. Energinet er ansvarlige for, at vores infrastruktur kan møde regeringens mål om, at vi som land, bliver selvforsynende med vedvarende energi. Energinet skal balancere omstillingen i et energisystem, der kun kan beskrives som højkomplekst. Danmark er langt fremme på grøn omstilling, men projekterne, der skal implementeres i Energinet, er ganske enkelt ikke set andre steder i verden. Det er en kolossal transformation.

I den transformation spiller it-afdelingen en helt afgørende rolle. Projekterne kan ikke gennemføres uden it-understøttelse.

Signe Horn Rosted er CIO for Energinet. I sit indlæg fortæller hun om målbilledet for den nye it-organisation, bemanding, kompetenceudvikling, ledelsesstrukturer og det afgørende samarbejde mellem forretning og it. Hun taler om overvejelser om driften, udvikling og vedligehold, om den nødvendige tværgående styring, og sidst men ikke mindst om it-strategiens grundlæggende principper.
v. Signe Horn Rosted, CIO, Energinet 

Kl. 11.15 – 11.30
Kvartalets tal
Hvordan har markedspriserne for infrastrukturydelser udviklet sig i kvartalet, der gik? Hvad ser vi af interessante tendenser i Quarterly Analytics’ Cloud Pricing-rapport? Det og meget mere i netværkets faste indslag: Kvartalets tal.
v. Kasper Poulsen, Zangenberg Group

Kl. 11.40-12.00 
Optional: Gennemgang af Quarterly Analytics online
Ny på tjenesten? Brug for en genopfriskning af, hvordan du kan bruge researchportalen? Så bliv hængende til lidt frisk kaffe og en gennemgang af quarterlyanalytics.dk
v. Line Ørskov, direktør Quarterly Analytics

  • Tilmelding til event

    Felter markeret med * skal udfyldes
  • Quarterly Analytics Kaffe & tal netværksarrangementer er eksklusivt for Quarterly Analytics researchabonnenter.
    Vær opmærksom på, at netværksarrangementerne har begrænsede antal pladser og fordeles efter "først til mølle"- princippet samt antal af brugerlicenser.
    Ikke abonnent? Læs mere om, hvordan du kan få adgang til vores markedsprisdata, researchartikler og Kaffe & tal-netværk - og tegn dit abonnement her her
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Signe Horn Rosted

Dagens taler Signe Horn Rosted, CIO, Energinet

Det praktiske

Adresse: Pilestræde 52A, 4. sal. 1112 København K

Dato: 15. juli 2022. Tid: 8.30 – 11.30

Tilmelding: qa@zangenberg.biz
Pladserne fordeles efter “først til mølle” + antal seats/brugerlicenser.
Bliver du forhindret, så husk at melde fra i god tid, så andre i netværket kan få glæde af pladsen.

Forplejning: Vi serverer morgenmad fra 8.30. Husk at skrive, om du bliver og spiser med.